Stay Connected

Skidegodt Egon – eller hvad?

Skidegodt Egon – eller hvad?

GAMES-studieturen bød også på et besøg på ”Skagen Skolen” i det sydvestlige Gambia, hvor en flok driftige nordjyder sikrer mere end 700 gambiske børn en god skolegang. Det blev et møde med en helt anden slags udviklingsbistand end den, GAMES arbejder med.

Det er umuligt ikke at blive imponeret af Egon Mejer Kristensen. Han er egentlig fra Hadsund, men har boet mange år i Skagen. Han er tidligere tømrer og FORD-forhandler og nu pensionist, men stadig et omvandrende energibundt. Vi møder ham på den lokale skole i landsbyen Sambuyan i det sydvestlige Gambia, hvor foreningen Skagen Skolen – som Egon er næstformand for – betaler for mere end 700 børns skolegang.

Lokummer og vandforsyning
Egon er på et af sine jævnlige besøg på skolen og som sædvanligt i arbejdstøjet. Han er her nemlig for at lave noget: lokummer, skolemøbler, vandforsyning, you name it. Egon klarer det. Hans engagement i stedet, i skolen, i børnene, der drøner rundt omkring os, i lærerne – i det hele – er tydeligt. Det samme er hans – godt nok jysk underspillede stolthed – over, hvad han og de mange andre frivillige fra Skagen Skolen har udrettet i Gambia. Men det slører nu ikke hans blik for de udfordringer, arbejdet også byder på: ”Jeg låser containeren med værktøj, når jeg tager hjem til Danmark. Ellers forsvinder det,” fortæller han.

Jeg studser. Ligesom jeg gør det, da jeg møder et par andre frivillige fra Skagen Skolen, der er på vej ud i landsbyen med en trillebør fyldt med hvide poser, hver med 2 kg ris, der skal deles ud blandt de lokale. Det er lidt af en kontrast til den måde, GAMES arbejder på. Vi (det bilder vi os i hvert fald ind) gør ikke ting FOR folk, men støtter vore gambiske partnere til selv at gøre tingene. Den tilgang tror jeg ikke, Egon har tålmodighed til.

Dårlig bistand?
Men er det så dårlig bistand, Skagen Skolen leverer i Gambia? Det får vi en gevaldig diskussion om i den skramlede, grønne bus på de ujævne veje på vej hjem til hotellet. Ja, mener jeg, i hvert fald ud fra alle de erfaringer, der gennem årene er samlet op om, hvad god bistand er. Men andre protesterer: ”Det kan da aldrig gøre skade at sikre flere hundrede børn en ordentlig skolegang og at etablere en sundhedsklinik, hvor mødre kan føde under betryggende forhold?”

De har jo ret. Selvfølgelig kan det ikke det. Alligevel overgiver jeg mig ikke. Det er de mange bivirkninger af Skagen Skoles arbejde, der er problemet. Først og fremmest at det nok engang signalerer til gambierne, at vejen til succes går over at skaffe sig en rig donor, og dermed svækker det initiativ, der er den allervigtigste drivkraft for reel udvikling.

Folkelighed i top
At Egons og de mange andre frivillige danskeres engagement i den gambiske landsbys ve og vel er ægte og smittende, lader besøget ingen i tvivl om. Og skulle Skagen Skolen dyste med GAMES om danskernes indsamlingsvilje ved en Danmarks-indsamling, er der ikke ingen tvivl om, hvem der ville trække det længste strå. Skagen Skolen har et væld af sponsorer, og mange af de sponsorbørn, der udloddes på foreningens hjemmeside, har allerede fundet danske sponsorer.

Mit ærinde er ikke at lange ud efter Skagen Skolen. Den gode vilje er ægte. Skagen Skolen dokumenterer, at danskernes vilje til at hjælpe er imponerende og opmuntrende – ikke mindst i en tid, hvor uviljen mod ’de fremmede’ fylder så meget i medier og debat. Tænk, hvis vi kunne inspirere hinanden: At GAMES kunne lære af Skagen Skolens succes med at omsætte danskernes vilje til at hjælpe til konkret handling. Og Skagen Skolen kunne blive inspireret af GAMES’s fokus på at styrke vore partnere.

For det er vel ikke sådan, at danskere kun vil støtte de fattige, hvis der er danskere i førersædet derude, hvor indsatsen skal gøre gavn?

www.svf-skagenskolen.dk

Leave a reply

×