Stay Connected

Så længe bolden er rund …

  • april 14, 2019
  • by

Af Bo Illum Jørgensen

Jeg burde have vidst bedre. Efter mange reportagerejser i Afrika ved jeg, at tid er en faktor. En uberegnelig variabel, som kan vælte alle mine ellers så omhyggeligt tilrettelagte planer. På papiret ser den altid tilforladelig ud, den tidshorisont jeg giver mig selv. Men virkeligheden er en anden.

Derfor krævede det nærmest også et mirakel af de store, hvis jeg skulle nå frem til fodboldlandskampen mellem Gambia og Benin på det nationale stadion den aften i november.

Sammen med mine studierejsekammerater fra GAMES havde jeg taget turen med båd til Kunta Kinteh Island for med egne øjne at opleve arnestedet for en af min ungdoms store tv-serier – ”Rødder”. Men min beslutning om at stige om bord havde dog været præget af vægelsind. For kunne jeg – trods kaptajnens forsikringer og stramme sejlplan – risikere at komme for sent til landskampen og mine videooptagelser til et indslag for TV2 Sporten?

Nu sad jeg så ved rælingen i forstavnen og skuede ind mod Independence Stadium i bydelen Bakau, hvor det gambiske fodboldlandsholds hjemmebane ligger. I skumringen var kunstlyset i de fire høje master tydeligt lige dér foran – men stadig alt for langt væk.

45 minutter mindst og med kampstart om et øjeblik.

Alle andre optagelser var ellers gået fint. Først interviewet med Simon Richter, som er født op opvokset i Danmark, men nu i midt-30’erne har fået debut på det gambiske landshold, fordi hans far er født her. Og fordi han er en dygtig fodboldspiller med en fortid i Superligaen. Dernæst optagelserne fra den afsluttende træning og samtalen med landstræneren. Nu manglede kun de afgørende sekvenser af Simon Richter i aktion for landsholdet.

Motoren hamrer på højtryk. Vi har betalt kaptajnen for at sætte farten op. Det koster ekstra diesel. Men tiden går. Stillingen ved pausen er 1-0 til gæsterne fra Benin. Jeg kan nu skimte landgangsbroen, hvor vi bordede alt for mange timer tidligere. Kort efter lægger vi til, og jeg og en håndfuld fodboldinteresserede rejsekammerater springer ud i de ventende taxaer. Det er tidligt på aftenen og trafikken er heldigvis taget noget af.  

Der er spillet ti minutter af anden halvleg, da vi ankommer til stadion. Med akkrediteringen flagrende om halsen og fingeren på kameraets record-knap, spæner jeg gennem indgangen og ind til banen. Dér er Simon Richter med nummer 14 på ryggen. Mit hjerte hamrer og det er svært at stille skarpt og holde billedet i ro.

Gambia scorer tre gange i de sidste 20 minutter og vinder den første hjemmekamp i fem år. Simon tiljubles af sin familie på lægterne. Assisteret af en studerende fra MaJac får jeg i sidste øjeblik et kampinterview med en rørt Richter, der til daglig stiller op for Brønshøj i den danske 2. division.  

I sidste ende går det hele går op i en højere enhed.

Men jeg burde have vidst bedre!

Se filmen her

Leave a reply

×