Stay Connected

Til graduation med selveste præsidenten – foruden Sang, Haddija og alle de andre

  • april 14, 2019
  • by

Af Lars Møller

Det var Sang Mendy, der havde inviteret mig til højtideligheden; sin dimission fra University of The Gambia. Det var en stor gestus, for som andre dimittender havde han kun to pladser at dele ud af – og jeg fik den ene. Og det var også en stor dag for Sang og de andre dimittender: de var så glade, de var så stolte, og deres familier var stolte. Mange havde brudt den sociale arv og taget en akademisk uddannelse mod alle odds.

Samtidig var der også noget urkomisk over hele arrangementet. Jeg kunne ikke lade med at tage notater, da jeg pludselig fandt mig selv på en hvid stabelstol, blandt hundredvis af andre hvide stabelstole på en fodboldbane i Qcity, i Bijilo lidt syd for Serekunda.

Dimittenderne marcherer ind til højtideligheden i Qcity

Tøjet var det mest iøjnefaldende. Og det var hverken mit eget tøj eller de andre tilskueres, men dimittendernes. Kontrasten var størst, da de kom fra alle retninger, i taxaer og minibusser, til fods hen ad de rødstøvede vej. De samlede sig uden for stadion, mens vi andre blev gelejdet ind til vore pladser for at vente. Heldigvis for de fleste var der skygge under de mange pavilloner.

Som et ekko fra kolonitiden
Endelig kom de. I hundredvis marcherede de i lange rækker ind på stadion, alle næsten ens klædt ud som var de britiske studenter fra kolonitidens Cambridge eller Oxford.
På hovedet de sorte hætter med en firkantet plade på toppen og en lille hængende kvast. Uden på deres tøj bar de alle lange sorte kjoler, herrer som damer, kun varieret med forskellige farver af påsyninger på brystet og de lange tørklæder over skuldrene, som repræsenterer de forskellige fakulteter og frem for alt forskellig rang.

Og rangen var vigtig, ikke mindst på denne dag, hvor universitetets højst rangerende i en nøje udtænkt rangorden blev kaldt til podiet, først for at tale, siden for at præsentere de mange dimittender. Godt vi sad i skygge.

Præsidenten talte
Præsident Adama Barrow indrammede som den højst rangerende dagens vigtighed med en tale om, hvordan dimittenderne tager fat på en ny ”begyndelse på livets rejse”, hvor de skal bevæbne sig selv med selvtillid, en positiv indstilling og et mindset, der på én gang er ydmygt og stålsat på at bidrage til landets udvikling.

Så fulgte langvarige velsignelser fra repræsentanter fra Gambias trossamfund, først en imam, der messede sig afsted, dernæst en præst, der som for at overgå den forrige talte højere og hurtigere, indtil han tordnede afsted med næsten syngende besværgelser, formaninger og et amen til slut. Godt vi ikke sad lige neden for talerstolen.

Og så var det universitets rektor, der talte, og dekanerne, og alle blev de præsenteret med næsten enslydende formelle remser, der beskrev dagens anledning og de kaldtes ærværdighed og rang. Og hver dekan, som så hver især titulerede de mere prominente tilstedeværende, før de indkaldte netop deres studerende til overrækkelsen af eksamensbeviserne. Skyggen var god ved os.

Sang Mendy blev bachelor i journalistik

Sang, Haddija, Musa og de andre
Endelig blev det Sangs tur. Jeg har kendt ham længe, og at se ham få sit diplom var det hele værd.
Sang er ikke bare direktør for Media Academy for Journalism and Communication, han er også tidligere co-trainer på GPU School of Journalism, som det hed den gang, og før det studerende på det GAMES-GPU-projekt, som førte til oprettelsen af skolen og siden akademiet.

Og de sidste fire år har han også været journaliststuderende på universitetet, sammen med to andre co-trainers i GAMES-projektet, Haddija Jawara og Musa Barrow, der nu begge er sprunget ud med en bachelor i jura. De har alle fået deres uddannelse med økonomisk hjælp fra flere GAMES-medlemmer. Også GPU har støttet dem.

De vil videre med karrieren
En fjerde var Lamin Jaharteh fra det andet hold, vi uddannede. Han har studeret journalistik uden hjælp fra os i GAMES – alt i mens han først arbejdede som redaktionschef, siden som projektleder i GPU.
En femte var Muhammed Ndure fra samme hold. Han læste jura og blev siden uddannet advokat. Han underviser i dag på medieakademiet og er samtidig jurist for både akademiet og fagforeningen.

Musa underviser i dag på medieakademiet i bl.a. pressejura og etik, mens Haddija skiftede job, først fra co-trainer på akademiet til projektmedarbejder i GPU, siden til kommunikationskonsulent for Verdensbanken i Gambia.

Alle drømmer de om at læse videre. De vil have en kandidatuddannelse – hvis de kan finde pengene. Og én ting har de alle sammen til fælles: De vil gøre en forskel i Gambia.



You may also Like

Leave a reply

×