GAMES’ taxachauffør blev sat på gaden

Af Lars Møller

”Åh, nej”, tænkte jeg, da Tijan ringede.
Han ringede for at klage sin nød: Han var netop blevet sat på gaden med sin kone og fem små børn. Og ikke nok med det, da han kom hjem fandt han hele familien og alt indbo udenfor i den silende regn.
Tijan S. Fall, bedre kendt som Tiger, er den taxachauffør, som de fleste GAMES-folk har brugt gennem årene.
Nu ved jeg godt, at det ikke er GAMES’ opgave at hjælpe hjemløse i Gambia. Men Tijan er efterhånden blevet min ven – og er ven eller bekendt med mange andre i GAMES.
Så tillad mig at dele en historie om en ven i nød.

Stævnet af fogedretten
Allerede dagen efter Lynge og jeg ankom på mission i Gambia, fortalte Tijan os om sit problem: Han var blevet sagt op og havde fået en stævning fra fogedretten.
Tijan var vred og sikker i sin sag om, at det var for galt, forkert, og at det aldrig ville være sket under præsident Jammeh.
Det var den nye regering, der tilsidesatte lejerne frem for ejerne, mente han. Og han ville også have en advokat, selv om det havde han ikke råd til, for der var fejl i sagsgangen med en fraværende dommer, og selv var han ikke blevet hørt ordentligt.
Jeg på min side prøvede at nævne, at loven nok ikke var blevet ændret allerede.

Først blev naboen smidt ud
Tijan stoppede bilen og tog papirerne frem for at forklare os sagen. Stævningen var pænt foldet sammen, stemplet og underskrevet. Og den lå i en konvolut med alle huslejekvitteringerne.

Tijan har nemlig altid betalt til tiden, han har altid overholdt sine forpligtelser, han har aldrig fået klager – og ifølge ham, har udlejeren ikke nogen lovformelig grund til at opsige lejemålet.

Udlejeren er en kvinde, der selv bor i huset, som derudover har to lejemål. Den anden lejer var for nylig blevet smidt ud – vist nok på Tijans foranledning, og i hvert fald var denne nabo under al kritik: Hans hunde lagde sine hundelorte foran Tijans dør, han handlede med stoffer, og han havde en abe boende, hvilket ikke er lovligt og vist blev udslagsgivende for udsættelsen.

Så blev Tijan smidt ud
Men bagefter viste det sig, at udlejeren hellere vil have abemanden tilbage, og derfor måtte Tijan ud, fik vi forklaret.

Derfor gik udlejeren til retten. Dommeren var ikke umiddelbart stemt for, at Tijan skulle ud, men han var ikke med på det efterfølgende retsmøde, der vist var hasteindkaldt – i stedet afgjorde en ny dommer, der var uden indsigt i sagen, at Tijan skulle ud.

En kompliceret sag.
Og samtidig en klassisk interessekonflikt, som altid vil være der, når der er lejere og udlejere.

Tijan fik udsættelse
Jeg kunne ikke lade være med at nævne, at lejerne i Gambia burde organisere sig for at hamle op mod bolighajerne.

Men det hjalp jo ikke Tijan her og nu. Derfor lovede jeg ham at forhøre mig blandt mine lærde kollegaer om hans rettigheder. Flere tidligere studerende på GPU-GAMES’ journalistuddannelse har siden læst jura.

Dagen efter snakkede jeg med Mohammed Ndure, der pro bono gerne ville tage en snak med Tijan, hvilket var godhjertet, men også handler om, at Mohammed som nyuddannet fuldmægtig skal dokumentere en del timer ved retten, før han kan få lov til at føre en sag.
Hans møde med Tijan endte da også med, at han gik med i retten, og de fik en udsættelse.

1500 kr. via Western Union
Da vi rejste hjem, var sagen endnu ikke afgjort. Men det blev den åbenbart snart efter, da Tijans familie og indbo blev sat på gaden – i silende regn.

Tijan bad om hjælp. Det gør han kun sjældent, og kun når han har virkelig nød. Jeg sendte ham 1500 kr. via Western Union som depositum for en ny lejlighed, meget længere væk fra arbejdspladsen på Bungalow Beach. Og det holder jo ikke.

En skør verden
Jeg sidder tilbage med den tanke, at det må være umuligt at begribe, at vi GAMES-folk betaler mere per nat for et billigt, dårligt hotelværelse, end Tijan betaler i månedlig husleje for seks personer.

Lige så skørt er det, at Tijan kan købe en grund og selv bygge et hus for mindre, end det koster at få et nyt køkken herhjemme.
En del af pengene kan han endda selv rejse, fordi han har lidt land i sin hjemby i Senegal.
Alligevel er det en fuldstændig umulighed for ham sådan som hans og landets økonomi er.

Fortsættes i næste nummer …

Hjælp på vej……
”Kan vi så ikke ret let hjælpe dem?” tænkte Lynge og jeg dernede – og snakkede med Tijan om muligheden …

Så det arbejder vi på – altså som Tijans venner, den slags er ikke en opgave for GAMES. Vi optog nogle film med Tijan, fra ejendommen i Senegal, fra huset, de måtte forlade, og i området, hvor Tijan vil bygge.
Dem redigerer vi, og så laver vi et projekt, der indbefatter crowd-funding, forsalg af taxa-ture, sweet-deal på intim-middage med Tijans familie, evt. med overnatning i det nye hus … kun fantasien sætter grænser.

Du hører mere i en fremtid nær dig.