Hvad er det lige, der er historien – også i Gambia?

Flemming Seiersen er en garvet underviser af journalister og medier i den tredje verden gennem 27 år. Han har også været med fra starten i GAMES, og i juli var han på sin 23. mission til Gambia. Læs hans beretning fra undervisningen og kom med helt ind i klasselokalet og få svaret på, hvorfor gambiske journalister ikke stiller spørgsmål2-7Af Flemming Seiersen

Hvad er det lige, der er historien? Dette aller vigtigste og mest indlysende spørgsmål stiller alle journalister sig hver eneste dag i hele verden. Tror vi da. Men sådan er det desværre ikke. Det er min klare erfaring efter i 27 år at have undervist i journalistik i en række lande. Såmænd også i Danmark. Og sådan er det heller ikke i Gambia. Her har jeg undervist over 20 gange og startede to nye hold i samarbejde med GPU i juli. I denne rapport vil jeg skrive om, hvordan jeg underviste i juli på GPU. Samme princip, som alle vi undervisere bruger. Jeg har valgt denne vinkel, så de ikke journalistiske medlemmer af Gambia Media Support også kan få et indblik i hverdagen, når vi som undervisere er i Gambia.

Autoritetstro gør, at der ikke stilles spørgsmål
Første dag fik de en pressemeddelelse udleveret. Den skrev de stort set, af selv om jeg forinden havde holdt et oplæg om at finde frem til nyheden. Pointen. Det er meget svært for dem at finde frem til, hvad der egentlig er historien. Der sendes mange, mange pressemeddelelser ud i Gambia, og der holdes rigtig mange pressemøder. Med pressemøderne er det det samme. Journalisterne skriver, hvad der bliver sagt fra ende til anden. Ingen uddybende spørgsmål. Det skyldes bl.a. den udbredte autoritetstro i Gambia og Afrika i det hele taget. Så, der er nok at tage fat på for at finde ud af, hvad nyheden er. Ja, hvad nyheder og journalistik i det hele taget er.

2-6Learning by doing
Så fra første dag kunne jeg starte med at ændre mit planlagte program. Det er dog ikke noget nyt. En træner må være klar fra minut til minut til at ændre det ellers planlagte, alt efter hvad behovet er. Så det blev rewriting, rewriting og rewriting. Learning by doing. I tre dage for de 21 deltagere i det fem måneders certificate-course og i tre dage for de 6 nye trænere, der skal læres op til at undervise kollegerne i Gambia. Vigtigt, at de kommende trænere selv kommer igennem det program, de selv skal undervise efter.

Overskrift og indledning
Hver morgen starter de i tre-mands/kvinder grupper med at finde den bedste historie i aviserne og argumentere for, hvorfor de netop har valgt den. Det er starten på at lære dem at analysere. Dernæst får de en pressemeddelelse i grupperne. Først skal de lave en overskrift på det, de synes er i historien. Den skal rewrites, fordi det med overskrifter er meget svært for dem. Så skal de skrive indledningen, der er tæt forbundet med overskriften. Dernæst hele artiklen i tre afsnit. Det bliver let til 5-6 rewriting’er inklusiv de første overskrifter.

84 gange feedback i klassen
Deltagerne og jeg selv giver hver gang feedback i klassen. Det bliver så til 84 gange feedbacks på certificate-kurset med 21 deltagere. Hårdt arbejde, men meget givende for kursisterne. Og så godt som alle er aktive og med hele vejen igennem. Og så får de lige et assignment om en helt ny historie, inden jeg tager hjem. De skal afleveres til vores fastansatte co-trænere, som så giver feedback. Dermed er vi oppe på 105 feedbacks! Indimellem får jeg dog indflettet alle de teorier, som jeg havde planlagt – med udgangspunkt i deres besvarelser af opgaverne. Så er de meget mere modtagelige for teorierne, når de selv har arbejdet med det i praksis.

Nogle er skarpe analytikere
Denne gang var der til mine store overraskelse en del skarpe analytikere i blandt både deltagerne i certificate-kurset og træningen af trænerne. På begge hold er der deltagere, der kan blive særdeles gode trænere. Træningen af trænere sluttede med, at de den sidste dag alle skulle op til white-board’et foran deres kolleger og holde en forelæsning på 15 minutter med praktiske eksempler. Det var der nogle af dem, der klarede særdeles godt. Opløftende.

20 nye Mac-computere
I det hele taget var det opløftende at opleve optimismen hos alle i gambia efter systemskiftet fra diktatur til demokrati. Det snakkede vi også meget om. Også, hvordan vi opfatter demokrati i Danmark med gratis hospitalsophold, undervisning og meget andet. Optimismen var også stor rent teknisk. GPU har netop fået installeret 20 nye MAC-computere. Doneret af UNESCO.

 

Alt det, der netop nu sker i Gambia, havde vi ikke turdet håbe på, da vi startede i 2007. Dejligt.

Glæder mig til at komme derned igen.