Indtryk og refleksioner fra Gambia

Af Torben Due

Studieturen gav et særdeles godt og positivt indblik i, hvordan MAJAC  og GPU fungerer, og hvor stor betydning Games` støtte har været gennem årene.

De første indtryk man får af Gambia er imidlertid en massiv fattigdom og mangel på udvikling, som ses overalt med undtagelse af den zone, hvor turisthotellerne ligger. Her er alt til gengæld passet og plejet som i de mere udviklede dele af verden.

Det kan virke trøstesløst, når man overalt ser ufærdige bygninger, som burde have været gjort færdige for flere år siden, plus mangel på ordentlig infrastruktur såsom veje, elektricitet, rent vand og sanitet. Den manglende indsamling og håndtering af dagrenovation er også et meget synligt problem overalt. Ud over mangel på infrastruktur er landbruget meget tilbagestående dvs. subsistenslandbrug, hvor de fleste bønder i bedste fald er i stand til at brødføde familien, men de er oftest tvunget til at finde midlertidigt arbejde i servicesektoren en del af året. Den eneste eksportafgrøde er jordnødder, men landet er ikke selvforsynende med fødevarer, og en meget stor del må derfor importeres. Industri er der ikke meget af, og næsten alle forarbejdede produkter er importeret.

Landet er også præget af en meget stor servicesektor, som for en stor dels vedkommende dækker over skjult arbejdsløshed.

Mangel på “normale” jobs med rimelige lønninger gør, at mange “overlever” ved at arbejde i servicesektoren, hvor de fleste er underbeskæftigede, og har en meget lavindkomst. Mange gambianere – deriblandt mange veluddannede og initiativrige -har følgelig valgt at søge lykken som indvandrere i EU. Pengeoverførsler fra Gambianere i udlandet er en meget vigtig kilde til udenlandsk valuta, som også er et betydningsfuldt bidrag til mange fattige familiers indkomst.

De udfordringer, landet står overfor, er imidlertid enorme. Man kan spørge, om det er muligt for Gambia at starte en udvikling, som vil løse alle disse problemer. Regeringen har vedtaget en udviklingsplan, hvor prioriteringer og mål er fastsat for de næste år. Planen er blevet kommunikeret ud til befolkningen gennem store plakater overalt i Banjul og gennem radio, tv og aviser.

Umiddelbart ser det svært ud at gennemføre udviklingsplanen. Regeringen, som skal være primus motor i denne sammenhæng, står overfor 2 andre store udfordringer. Disse udfordringer medfører, at muligheden for at løse de økonomiske problemer bliver mindre. Det er den store gæld, som den tidligere diktator stiftede, og behovet for massive investeringer i uddannelse og sundhed, der er primære årsager.

Det er derfor logisk at Gambia meget aktivt søger udenlandsk støtte til at fremme udviklingen af landet.

Der har ikke været den store interesse blandt donorer, og det er derfor nok mest realistisk at den nuværende situation vil fortsætte de næste år. Det er også et åbent spørgsmål, omregeringen vil være i stand til at finde den rette balance mellem de forskellige udviklingsmål, som vil give økonomisk vækst og investeringer i uddannelse og sundhed. Det er en af de vigtigste diskussioner, som vil komme på dagsordenen fremover.

 Set i denne sammenhæng er Games`arbejde i Gambia betydningsfuldt. Både GPU og MAJAC spiller en væsentlig rollei formidlingen af information om blandt andet de nævnte problemer, som er en forudsætning for en demokratisk debat og løsning af problemerne. Gambia har ingen tradition for fri presse. Styrkelsen af både MAJAC og GPU er derfor meget vigtig for at sikre de demokratiske fremskridt, som blev opnået i 2017, så dekan fastholdes og udbygges.

For et år siden skrev jeg en artikel/analyse sammen med to kolleger – Marie Lousie Arnfast og Thure Hastrup: ‘Demokrati i Gambia – er det muligt?
Den analyserer de strukturelle problemer, som Gambia står over for, og som har betydning for demokrati-udviklingen i landet.
Du kan læse artiklen ved at klikke herunder: