Newsletter June 2009

Newsletter June 2009

(In Danish/Last article in English)

1 million kroner til nyt GPU/Games-projekt

Af Lars Møller

Danidas Projektpulje har bevilget 998.300 kr. til projektet ”Media for Development – Development for Media”, som Games laver sammen med GPU, Gambia Press Union.

20 journalister skal efteruddannes i løbet af de næste to år, så de i praksis demonstrerer over for andre journalister, hvad god journalistik er– som et forum af “journalistisk excellence”. Journalisterne skal både lære journalistik og have styrket deres kundskaber i analyse, skriftlig engelsk, viden om samfundet og IT. Til slut skal de selv lave journalistisk efteruddannelse for andre omkring 100 journalister.

Underviserne bliver dels Games frivillige, der skal undervise i journalistik og pædagogik, dels lokale lærere.

Skal hjælpe læserne og lytterne
Læserne og lytterne er en sekundær målgruppe. Projektet kombinerer nemlig journalistisk træning med faktisk publikation i medierne og en fattigdomsorienteret udviklingsdagsorden.

Gammeldags udviklingsjournalistik med en public journalism tilgang, kan man kalde projektets innovative fokus.
De 20 radio- og avis-journalister sætter læsernes/lytternes dagliglivs-problemer på mediernes dagsorden, hvilket er nærmest uhørt i de ret elitære gambiske medier.

De bringer først historierne i deres egne medier, siden samler projektet nogle af artiklerne og radioindslag på et website og i særlige udgivelser, som så kan bruges af NGO’er, skoler eller af læserne/lytterne selv.

Skal styrke GPU
Projektet styrker også GPU organisatorisk og økonomisk – med fokus på deres kapacitet til at lave medieudvikling, efteruddannelse og fortalervirksomhed.
Konkret ansætter projektet en direktør/projektleder i GPU og organiserer efteruddannelse af GPU’s bestyrelse og ansatte.

Mange frivillige
Også her sender vi frivillige ned, ligesom projektet hyrer konsulenter fra regionen. Alt i alt skal der lægges rigtigt mange frivillige konsulenttimer i projektet; på to år bliver det op mod 280 manddage.

Råd fra Projektrådgivningen
Danidas Projektpulje administreres af foreningen Projektrådgivningen, der er baseret i Århus.
Projektrådgivningen har været en værdifuld støtte og rådgiver i udviklingen af både dette projekt og den foregående succesrige partnerskabsaktivitet. Det projekt blev støttet med 399.000 kr. og sluttede i marts – efter en fem måneders no-cost extension.

Juni 2009: Journalister fængslet og retsforfulgt

Af Lars Møller

Syv journalister og ledende bestyrelsesmedlemmer af GPU sad fængslet i dagevis uden kontakt med omverdenen – fordi de havde været kritiske over for landets præsident. Nu skal de og tre andre for retten.

Det var mandag den 15. juni, lidt oppe af dagen, da de første blev hentet. Politikfolk fra efterretningstjenesten National Intelligence Agency, NIA, var troppet op på GPUs kontor for at finde ud af, hvem der stod bag en kritisk pressemeddelelse. Da de ikke fandt fagforeningens præsident, arresterede de i stedet, hvem de så kunne få fat på af ledende medlemmer:
• vice-præsidenten Sarata Jabbi-Dibba
• generalsekretæren Emil Touray
• kassereren Pa Modou Fall

Efterretningsfolkene fortsatte på de aviser, der havde offentliggjort den famøse protest fra GPU – og arresterede fire journalister:
• udgiveren af den uafhængige avis the Point, Pap Saine
• redaktøren Ebrima Sawaneh
• redaktøren af oppositionsavisen Foroyaa (Frihed), Sam Sarr
• en af avisens reportere, Abubakar Saidykhan

De fængslede sad indespærret i Mile Two Prison i Banjul i dagevis, uden at være sigtet, uden at komme for en dommer, og uden at komme kontakt med hverken familie, advokat eller kollegaer.

Løsladt mod kaution
Først efter tre dag kom de for byretten, Kanifing Magistrates Court, sigtet for ”undergravende offentliggørelse”.
Efter yderligere fire dage kom de igen for byretten, den 22. juni. Sagen blev overværet af 100 tilhørere, deriblandt USA’s og Storbritanniens ambassadører. De blev løsladt samme dag mod kaution på i alt 200.000 dalasis (ca. 5,400 euro). Som mor til en baby var Sarata Jabbi-Dibba dog allerede nogle dage forinden løsladt mod kaution.
Nu venter en opslidende retssag mod de syv.
De skal for retten den 7. juli.

Langt fra enestående
Arrestationerne er langt fra enestående.

  • Uden for retten blev en journalist fra The Point Newspaper, Augustine Kanja arresteret den 22. juni, angiveligt fordi han tog billeder i forbindelse med retssagen. Han blev aldrig sigtet, men løsladt mod en kaution på 50.000 dalasis.
  • Den 18. juni blev den stedfortrædende chefredaktør på The Point, Abba Gibba, arresteret, formentlig bare fordi avisen blev ved med at udkomme. Han blev sluppet fri uden sigtelser – men mod en kaution på 200.000 dalasis.
  • Også et bestyrelsesmedlem af avisen Foroyaa, Halifa Sallah, blev arresteret. Også han blev løsladt uden sigtelser – og en kaution på 200.000 dalasis.
  • Den 15. juni blev redaktøren af Today Newspaper, Abdul Hamid Adiamoh, idømt en bøde på 50.000 dalasis for ”offentliggøre fejlagtige oplysninger” – angiveligt i forbindelse med en historie om afskedigelse af nogle topfolk i regeringen. Han blev arresteret den 10. juni og sad næsten en uge i fængsel.

En kritisk pressemeddelelse
Baggrunden for de seneste arrestationer er, at GPU i en pressemeddelelse klandrede landets præsident, Yahya Jammeh, for “upassende” og “provokerende” udtalelser i forbindelse med mord på en redaktør for fem år siden. I 2004 blev Deyda Hydara, en daværende meget kritisk chefredaktør for The Point, skudt og dræbt skråt foran en politistation. Sagen blev aldrig opklaret.
I sidste uge antydede præsident Jammeh imidlertid, at chefredaktøren var blevet dræbt på grund af sit kærlighedsliv. Det fik GPU til at reagere. I pressemeddelelsen kræver dePU, at Jammeh anerkender regeringens ansvar fir at opklare mordet på Deyda Hydara.

Farligt i fængslet
I 2006 blev Madi Ceesay, tidligere formand for GPU, fængslet i tre uger.
– Dengang blev jeg hentet af efterretningstjenesten og fængslet i tre uger uden mulighed for kontakt med nogen. Jeg blev torteret, blandt andet ved at blive tævet med stokke, fortæller han til Ritzaus Bureau.
Værre gik det for en journalist på den regeringskontrollerede avis, Daily Observer, Chief Ebrima Manneh, der har været ”forsvundet” siden den 7. juni 2006. Han blev arresteret af civilklædte efterretningsfolk og er officielt aldrig blevet set siden. Øjenvidner fortæller dog, at han er blevet set i forskellige fængsler og en enkelt gang på hospital.
Madi Ceesay blev arresteret sammen med Musa Saidykhan, redaktøren af The Independent, der siden blev lukket af regeringen. Læs hans beretning her: http://cpj.org/blog/2009/06/my-incomplete-mission-from-the-gambia-to-the-state.php#more

GPU’s præsident er i Mali

Af Lars Møller

Midt i de gambiske mediers værste krise i det seneste år er GPU’s præsident, Ndey Tapha Sosseh, på opgave i Mali, hvor hun skal hjælpe andre kollegaer I Vestafrika. Det efterlader GPU i et ledelses-vaccum.

For freelancejournalisten Ndey Tapha Sosseh var det bare et job, om end for en kort periode. Hun blev hyret som konsulent for West African Journalists Association (WAJA), der har hovedkvarter i Malis hovedstad, Bamako, i forbindelse med et projekt for kapacitetsopbygning i WAJA’s 16 medlemslande (se mere på www.wajaujao.org).
At være præsident for GPU er et ulønnet arbejde, der det sidste år har taget al Ndey Tapha Sossehs tid. I en periode har det første Games/GPU-projekt lønnet hende som projektkoordinator, men siden projektet sluttede, har der ikke været løn til hende.

Så opgaven i Mali var en mulighed, hun ikke kunne sige nej til. Men hun vidste heller ikke, at GPU skulle kastes ud i den værste krise, siden hun blev valgt til præsident. Hvornår hun kan komme tilbage på sin pind som formand for GPU er usikkert. Selv håber hun på ”snart”.

@font-face { font-family: “Times”; }@font-face { font-family: “MS 明朝”; }@font-face { font-family: “Cambria Math”; }@font-face { font-family: “Cambria”; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; }

Games hjælper så godt vi kan

Af Lars Møller

Games gik i gang med det samme, da de syv journalister blev arresteret den 15. juni. Vi har været i daglig kontakt med GPU’s præsident, vi har netværket med IMS og andre, vi har lobbyet over for det danske udenrigsministerium, og vi har sendt penge.

Den kontante støtte var først 2000 kr., der blev sendt fra en indvandrerkiosk i Århus til Mali, hvor GPU’s præsident var løbet tør for telefon-penge. Fra samme sted fulgte siden 3000 kr. til Gambia, hvor alle, der kan hæve penge på GPU’s konto, enten sad i fængsel eller var i udlandet.

Støtte fra IMS
Games har løbende diskuteret sagen med den dansk-baserede IMS, International Media Support, der har tilbudt at støtte, ikke bare med telefon-pengene, men også evt. andre presserende udgifter.

Mange internationale presse- og ytringsfrihedsorganisationer har protesteret mod fængslingerne i Gambia. Færre er direkte aktive. IMS, der har stor erfaring med at koordinere akut bistand i krisesituationer, vil sammen med partner-organisationer som Media Foundation for West Africa og The Network of African Freedom of Expression Organisations (NAFEO) forsøge at koordinere den videre støtte til retssagen og lobbyvirksomhed.

Brev til udenrigsministeren
Den 16. juni 2009 kl. 15:29 skrev Games følgende til Udenrigsministeren: Syv Danida-støttede journalister i Gambia har akut brug for diplomatisk opmærksomhed.

Kære Per Stig Møller
Syv arresterede journalister i Gambia har akut brug for diplomatisk opmærksomhed.

I går blev to redaktører, to journalister og tre ledende medlemmer af den Danida-støttede Gambia Press Union (GPU) arresteret af det gambiske efterretningsvæsen, NIA.

Den kvindelige præsident for GPU, Ndey Tapha Sosseh, fortæller i nedenstående statement om baggrunden for arrestationerne. Selv er jeg formand for Games (Gambia Media Support), en lille organisation af journalister og andre fagfolk, der forsøger at hjælpe medierne i Gambia – med blandt andet Danidas bistand.

Danida har støttet en såkaldt partnerskabsaktivitet mellem GPU og Games via Minipuljen med 400.000 kr., og vi har en ny ansøgning inde til Projektpuljen om at støtte en ny aktivitet med 1 mio. kr.. Jeg sidder desuden med i bestyrelsen af IMS, International Media Support, der for andre Danida-midler har støttet både GPU og de to arresterede redaktørers aviser.

Formålet med min henvendelse, eller måske snarere bøn, er, at dansk diplomati bemærker disse arrestationer. En diplomatisk bemærkning kan være livsvigtig for de arresterede.. De viser tidligere sager fra Gambia:

Da den daværende præsident for GPU, Madi Ceesay, for tre år siden blev arresteret sammen med redaktøren af The Independent, Musa Saidykhan, blev begge tortureret og ulovligt fængslet i tre uger. Endnu værre gik det for journalisten på The Observer, Chief Ebrima Manneh, der forsvandt for to år siden, efter at være at NIA’s varetægt.

Et andet formål er, at Gambias præsident får at vide, at krænkelser af menneskerettighederne ikke er upåagtede af det internationale samfund.

Jeg har med et tilsvarende brev bedt ambassaden i Mali om støtte. Ikke mindst fordi den nuværende præsident for GPU, Ndey Tapha Sosseh, pt. er i Mali og meget vel kan få problemer med at vende hjem, hvor efterretningstjeneste har søgt hende.

Baggrund: De syv blev arresteret fire dage efter, at fagforeningen i en pressemeddelelse (se længst nedenfor) kritiserede landets præsident Jammeh for sine udtalelser om mordet på redaktøren af den uafhængige avis The Point, Deyda Hydara.  Han blev som bekendt slået ihjel uden for sit hjem i 2004, men mordet blev aldrig opklaret, endsige grundigt efterforsket, hvilket regeringen kritiseres for. GPU er også kritiske over for journalisten Chief Ebrima Mannehs “forsvinden”, ligesom de kritiserer en række tilbagevendende retssager og arrestationer af journalister i Gambia.

Foruden ledende medlemmer af GPU (generalsekretær Emil Touray, vicepræsident Sarata Jabbi-Dibba og kasserer Pa Modou Faal) arresterede efterretningsvæsenet også den nuværende chefredaktør af The Point, Pap Saine, hans redaktionschef, Ebrima Sawaneh, og redaktøren af oppositionsavisen Foroyaa, Sam Sarr, og reporteren Abubucarr Saidykhan.

Jeg står gerne til rådighed med flere oplysninger og mere baggrund.

Venlig hilsen
Journalist Lars Møller
fmd. for Games (www.GambiaMediaSupport.org)
Turbinen, Filmbyen 21, 8000 Århus C
lars@larsmoller.dkwww.larsmoller.dk
telf. (+45) 2162 7470, fax (+45) 8612 7316”

Et svar ligger i skrivende stund på ministerens bord til godkendelse. Games har også kommunikeret med den danske ambassadør i Mali, Tine Anbæk, der også er ambassadør i forhold til Gambia.

Til årsmøde i patchwork

Af Lars Møller

At tage med til årsmødet i foreningen Projektrådgivningen var ligesom at tage ud at rejse – rapport fra en mission til et patchwork af hele verden. Der var folk af alle mulige slags:
En kom fra Puntland Aid Service, en anden fra Malteserrådet.
Andre kom fra Indien Gruppen Fyn og Disuzu Kwekwe.
Atter andre repræsenterede Venskabsforeningen Danmark-Togo, andre Network Chem Chem og andre igen Dansk-Mongolsk Selskab.
Dansk Biavlerforening, AC Børnehjælp og Bahá’ì-samfundet i Danmark var også med, foruden Bibelselskabet og Jan Sjursen fra Carritas Danmark.
Og Games var der. For første gang, som nyt medlem af foreningen Projektrådgivningen.

I alt 80 ud af 242 medlemsorganisationer var med til Projektrådgivningens årsmøde lørdag den 25. april 2009.

Med udsigt til 70 millioner Danida-kroner
Mødet blev holdt i de smukkeste omgivelser på Muskelsvindfondens vestsjællandske kursuscenter Musholm, der via Storebælt har udsigt over søvejen til Kina.

Projektrådgivningen er en fællesforening af alle mulige små og store NGO’er, der med et professionelt sekretariat i en baggård i Klosterport 4 i Århus forvalter over 70 millioner Danida-kroner om året, alle sammen penge fra Projektpuljen, tidligere Danidas Mini-Pulje.

Det var fra den pulje, Games og GPU i 2007 fik knap 400.000 kr. til det første projekt, og det er herfra vi netop har fået 1 mio. kr. til næste projekt.

Run på pengene
Det var godt, at Games nåede at søge penge fra Projektpuljen allerede i april – frem for at vente til de næste ansøgningsfrister i september og december.

Der kom nemlig så mange ansøgninger ind i april, at hvis de alle bliver godkendt, så er der ikke flere penge i år. Heldigvis arbejder Projektrådgivningens styregruppe på at skaffe flere penge fra Danida til september-fristen. Og på længere sigt kæmper Projektrådgivningen sammen med NGO-Forum for flere penge til civilsamfunds-organisationernes arbejde.

Rejsende græsrødder
De græsrødder, der bliver valgt til styregruppen i Projektrådgivningen, bliver pludselig centrale aktører i dansk bistand. Så for den, der har lyst til at blive mere aktiv, er der masser af spændende plads, ikke bare i Games, men også på landsplan, ja verdensplan.

Styregruppen er med til at påvirke dansk ulandsbistand, de mødes med Udviklingsministeren, de rejser ud i verden og udveksler erfaringer med lokale NGO’er og ambassader, ja som græsrods-aktivist fra en lille NGO kan man endda også tage til NGO-møder på et internationalt niveau.

Projektrådgivningen har netop fået 3 mio. af Danida til at deltage i den internationale paraply for civilsamfunds-organisationer, CIVICUS.

Alt det kan man læse mere om på Projektrådgivningens hjemmeside: www.prngo.dk.

Sjovt at være med
Det var en skæg forsamling at være en del af, en skøn blanding af græsrødder, amatører og professionelle, fra alle ender af samfundet. Jeg blaffede et lift fra stationen med folk fra indvandrernes hjælpeorganisationer, drak te med fagforeningsfolk og handicappede – og spiste is med en økolog.

Netværking om Gambia
Frokost spiste jeg med en repræsentant for Ingeniører uden grænser, der lød meget positiv over for Games’ idé med at give Gambia gratis og stabilt internet for alle.

En anden mulig partner-organisation i sådan et projekt er ITUL, ”IT i udviklingslandene”, som jeg desværre ikke løb ind i.

Det viser sig også, at flere af organisationerne kører flere projekter med støtte fra Projektpuljen. Så hvis vi vil, kan vi sikkert kaste os over flere projekter, end vi i øjeblikket gaber over.

Summa summarum er der masser af spændende mennesker og netværk i Projektrådgivningen. Og der er mange gode kurser, som også kan ses på rådgivningens hjemmeside. Så hvis nogen vil med næste gang, så er det bestemt alle pengene og tiden værd.

Læs mere i referatet… blandt andet om planen for Projektrådgivningens virksomhed frem til næste årsmøde på www.prngo.dk.

PS. En pulje til oplysningsaktiviteter
Fra 1. maj kan vi søge penge til oplysning, max 10.000 kr. – så hvis nogen har en idé, så lad os rykke!

Ulandsfrivillig i en uge

Af Marianne R. Eskildsen
mre@herningfolkeblad.dk

  Fattigdom i Gambia

En uge som u-landsfrivillig i Gambia blev et møde med et land, der lider under fattigdom, en præsident som tror på trolddom, manglende presse- og ytringsfrihed – men også et møde med et usædvanligt smilende og imødekommende folk

Gambia er Afrikas mindste land og et af de fattigste. Men på trods af fattigdommen er landet kendt for sin smilende og imødekommende befolkning – og pressefjendtlige præsident som tror på trolddom. Som frivillig for Games – Gambia Media Support, der er en af de mange private u-landsorganisationer, som støtter Gambia – blev der tid til at opleve lidt af det hele på kun en uge som både frivillig, journalist og turist.

Det blev et møde med mennesker, som risikerer deres liv for at gå på arbejde, som for eksempel den unge journalist Buya Jammeh, der mener, at hans arbejde er et offer for menneskeheden. Ikke helt ved siden af når man tænker på, at vi befinder os i et land, hvor chefredaktøren af avisen The Point blev skudt af ukendte gerningsmænd efter åbenlyse protester mod en ny undertrykkende medielov, og at avisens nuværende chefredaktør, Pap Saine, i øjeblikket befinder sig på anklagebænken. Og slet ikke når man hører uhyrlige beretninger om, at præsidenten står bag hundredevis af kidnapninger af gambiere, fordi han mener, at de har forhekset hans nylig afdøde tante…

Positiv oplevelse
Gambias 1,4 millioner store befolkning er engelsktalende. Det gør det nemt for en dansk turist at spørge om prisen på en vare, bestille mad på en restaurant og spørge om vej. Samtidig er Gambia lig med uendelige sandstrande, brusende hav som indbyder til svømmeture flere gange dagligt, sol og varme, forunderlig natur, farver og forskellighed. Men det er først og fremmest den smilende, imødekommende – og nysgerrige – befolkning, som gør det til en usædvanligt positiv oplevelse at besøge Vestafrikas mindste og et af de fattigste lande.

Kvinder tjener penge på at hente fisk i kurve fra bådene ude i vandet.

Basis for gode oplevelser
Det er svært at få lov til at gå i fred, når man går på gaden i Fajara, Gambia, hvor vi boede. Alle kigger på én. De fleste hilser med et nysgerrigt »Hello, how are you« – Goddag, hvordan har du det – og mange henvender sig direkte for at høre, hvor man kommer fra, om man har brug for en taxa, eller om der er andet, de kan være behjælpelige med. Og det kan meget vel ende med, at man får følgeskab hele vejen – hvis man er på gåben, og hvis man altså ikke venligt, men bestemt frabeder sig selskab – et par gange eller tre. Men så får man også lov til at gå i fred.

Hvis man kan tage den slags med et smil, er der til gengæld også basis for gode oplevelser. En aften i nabobyen til Fajara, Bakao, løb vi ind i William og Armstrong, to unge fyre sidst i tyverne, som viste vej til »The Funky Banana«, hvor der blev spillet levende musik. Det var formentlig deres job at lokke turister til stedet. Men det var et hit, og det endte med at blive en superhyggelig og sjov aften med fremragende afrikansk musik i godt selskab med de to unge mænd, som på intet tidspunkt bad om penge, men som virkede oprigtigt interesserede i vores selskab. Vi bød naturligvis på øl, men de holdt sig til sodavand – og det de havde røget i løbet af aftenen.

Skarp kontrast
Den smilende befolkning står i skarp kontrast til den allestedsnærværende fattigdom. Allerede når man forlader lufthavnen, står der unge mænd i massevis, som er ved at falde over hinanden i deres iver for at få lov til at bære kufferten de få meter ud til taxaen for nogle få Dalasi.

Og taxaen har man ikke for sig selv. Den holder jævnligt ind til siden for at tage andre passagerer med, hvis der er plads. Så tjener chaufføren lidt ekstra på turen.

Husene er ofte i en sørgelig forfatning – og beboelsesskure er måske et mere nærliggende ord. De er bygget af blik, pap og hvad der er for hånden, og der er hverken rindende vand eller elektricitet.

Direkte tiggeri oplevede vi ikke, til gengæld var der mange plattenslagere, som var meget opfindsomme i deres forsøg på at tjene lidt Dalasi – og nogle gange var man bare nødt til at sige nej. Som for eksempel den dag, vi tog til Lamin Lodge for at få en sejltur på Gambia floden – River Gambia. Straks vi ankom stod de klar til at vise rundt mod betaling, og i en lille bog kunne man skrive sit navn og det beløb, man ville give til at støtte et projekt, som ikke var særligt godt beskrevet. Det blev et ”nej”. Og så er man nogle gange nødt til bare at gå videre og kigge den anden vej for at undgå de skuffede blikke, som pirker til den dårlige samvittighed, der alligevel dukker op.

En sejltur på River Gambia er en oplevelse, som man bør give sig selv. Den byder på et rigt fugleliv, blandt andet nogle af verdens største hejrer, pelikaner, ibis og isfugle, og hvis man er heldig ser man også delfiner.

Buya gør en forskel

Af Marianne R. Eskildsen
mre@herningfolkeblad.dk

Medier lukkes, og pressefolk chikaneres uden nærmere forklaring i Gambia. Men det er muligt at gøre en forskel. Det er den gambiske journalist, Buya Jammeh, et godt eksempel på.

Journalist Buya Jammeh fra Gambia kæmper for pressefriheden. I sit job såvel som i bestyrelsen for Gambia Press Union, GPU. Buya Jammeh tror på, at det er vejen til demokrati, og han tror så stærkt på det, at han valgte at blive i bestyrelsen selv om det betød, at han blev fyret fra sit forrige job på den regeringskontrollerede avis The Daily Observer.

Selv om pressefrihed er et ukendt ord i Gambia, kan det godt lade sig gøre at skrive historier, som gør en forskel. Det siger 28-årige Buya Jammeh, journalist på avisen The Today.
– Når der foregår noget, som er forkert, for eksempel korruption, så skriver jeg om det, så folk kan se, at det er forkert, siger Buya Jammeh.

Han sidder foran computeren i et kontor hos Gambia Press Union, GPU, i Fajara. Buya Jammeh er medlem af bestyrelsen – en post som kostede ham hans tidligere job.

Kontoret er forholdsvist mørkt og køligt sammenlignet med heden udenfor. Det er her, Buya Jammeh tilbringer det meste af sin fritid med at kæmpe for pressefriheden for sig selv og sine kolleger – når han altså ikke gør det i forbindelse med sit arbejde som journalist.

Buya bed sig fast
For eksempel skrev Buya Jammeh en historie om en politiker, som stjal en million Dalasi (den gambiske møntsort, red.) fra en virksomhed. Politikeren blev ikke genvalgt, og han blev ekskluderet fra sit parti.
– Folk kunne se, at han ikke var værdig til at blive valgt, da de havde læst min historie, siger Buya Jammeh.
Han har også undersøgt en historie om et lokalt marked. For 23 år siden blev et stykke jord inddraget til at borgerne i byen kunne få et marked. Men der er aldrig sket noget i sagen.
– I de seneste fire år har jeg forsøgt at finde ud af hvorfor. Da der blev valgt en ny politiker, spurgte jeg ham, hvad han ville gøre for at sikre, at markedet blev til noget. Han lovede, at han ville gøre sit bedste. Lige siden har jeg forsøgt at lægge pres på ham sammen med de politikere, der er ansvarlige for området, og endelig for en måned siden blev den første byggesten lagt. Og nu er de i gang med at bygge markedet. Det er nogle af de forskelle, jeg har gjort i forbindelse med mit arbejde, og det er derfor, jeg elsker mit arbejde, siger Buya Jammeh.

Avis blev lukket
I Gambia risikerer journalister at blive arresteret og aviser lukket på et meget tyndt grundlag.
Tidligere arbejdede Buya Jammeh på avisen The Independent. Men avisen blev lukket af regeringen i 2006, efter at den havde offentliggjort en historie om en tidligere minister, som deltog i et kup mod den nuværende præsident Yahya Jammeh.

Det viste sig at være forkert, at ministeren havde deltaget, derfor valgte regeringen at lukke avisen. Samtlige journalister blev arresteret, chefredaktøren og direktøren blev tilbageholdt i to uger, og forfatteren til historien blev tilbageholdt i 60 dage for at have tilvejebragt forkerte informationer og idømt et års fængsel med mulighed for at betale en bøde på 50.000 Dalasi i stedet for.

Ikke bare et job
Chikanen af pressen er en af årsagerne til, at Buya Jammeh har engageret sig i Gambia Press Union, GPU, som også betalte bøden for den fængslede journalist fra The Independence.
GPU hjælper med at beskytte gambiske journalisters rettigheder og pressefriheden. Uden pressefrihed går det ud over menneskerettighederne, og så er der ikke noget demokrati, ligesom borgerne ikke har noget sted, hvor de kan udtrykke deres synspunkter frit, siger Buya Jammeh.
Uden journalister i samfundet, så er et samfund dømt til at være i en slags anarki. Gambia befinder sig mere eller mindre i en tilstand af anarki i øjeblikket, fordi vi ser journalister blive arresteret uden nogen nærmere forklaring, siger han.
Personligt tror jeg på, at det at være journalist, det er ikke bare et job. Det er et offer for menneskeheden. Det er derfor, jeg blev journalist, og det er derfor, jeg blev medlem af GPU.

Anklaget

Af Marianne R. Eskildsen
mre@herningfolkeblad.dk

Chefredaktøren for avisen The Point, Pap Saine, er anklaget på et tvivlsomt grundlag. Som frivillig for Games var undertegnede med i retten.

Chefredaktør på den gambiske uafhængige avis The Point, Pap Saine.

Retslokalet i Kanifing Magistrates Court i Fajara, Gambia, er fyldt til randen af mennesker, som sidder tæt ved siden af hinanden på de syv mørke træbænke denne mandag morgen. Men vinduerne står åbne, og temperaturen i lokalet er forholdsvis behagelig.

På anklagebænken står to mænd anklaget for tyveri. Imens bliver der sms’et og hvisket på tilskuerrækkerne, og med jævne mellemrum går døren op og i, og nye tilhørere, anklagede og advokater kommer og går.

Den kvindelige dommer kalder på Pap Saine, chefredaktør på avisen The Point i Gambia. Pap Saine rejser sig fra sin plads på bænken. Han kender turen. Han har siddet på anklagebænken før.

Denne gang er han anklaget for at have offentliggjort en historie om en gambisk diplomat, som blev arresteret for at have stjålet 20.000 euro. Historien er ikke usand. Pap Saine offentliggjorde blot historien, få dage før alle andre fik kendskab til den, fortalte han da, Herning Folkeblad besøgte The Point. Han havde fået historien fra en kilde, som han ikke vil afsløre navnet på. Men diplomaten har vidnet i retten, at han blev arresteret et andet sted end der, hvor avisen skriver, at han blev arresteret. Det er tilsyneladende nok til, at man kan ende på anklagebænken.

Grundlaget for anklagen er dog alligevel så tyndt, at anklageren – staten, har været nødt til at finde på andre anklager mod Pap Saine, så nu beskyldes han også for at have tilegnet sig et gambisk pas ved hjælp af falske papirer.
Men Pap Saine, der er født og opvokset i Gambia, er fuld af fortrøstning.
– De har ingen sag imod mig. De ønsker bare at spilde min tid, siger han bryskt og stærkt irriteret.
– De har to vidner. Politimanden, som optog vidneudsagn, som jeg afgav frivilligt, og den arresterede diplomat, som vidnede og sagde, at han ikke var blevet arresteret der, men der, siger Pap Saine.

Retssagen foregår på engelsk. Efter at have konfereret lidt frem og tilbage med Pap Saines forsvarsadvokat og anklageren, vælger dommeren at udskyde sagen. Den berammes til en senere dato og sagen skal gå om efter en ny paragraf.
Imens går tiden…

Trist forhistorie
Gambia har en lang og trist forhistorie, når det gælder pressefrihed, ytringsfrihed og præsident Yahya Jammehs uindskrænkede magtbeføjelser.

Han kom til magten ved et kup midt i 1990’erne, men er siden blevet demokratisk valgt mange gange – med anklager om valgsvindel fra oppositionens side. Men han sidder der endnu. Journalister arresteres fortsat, og der foretages indskrænkninger i ytringsfriheden.

I maj 2002 vedtog parlamentet en lov, som krævede, at alle journalister skal være registreret, de skal afsløre deres kilder og kan idømmes bøder, hvis de skriver »ikke autoriserede« artikler, og aviser kan lukkes, hvis de ikke følger den nye lovgivning. Loven er siden blevet modereret, men ikke desto mindre forfølges regeringskritiske aviser fortsat.
To gange blev avisen The Independents kontorer udsat for brandattentater, før regeringen lukkede avisen. Og på trods af flere andre forsøg på angreb på de uafhængige medier i landet, bliver sagerne sjældent efterforsket af politiet.

I 2004 modtog Gambia Press Union, GPU, som organiserer landets uafhængige journalister, et anonymt brev, hvor de uafhængige medier blev beskyldt for at kritisere Yahya Jammeh og for at være »agenter for Vesten«. I december samme år blev journalisten Deyda Hydara dræbt af skud af ukendte gerningsmænd. Sagen er aldrig blevet opklaret, men the Point bringer stadig hans billede med teksten »Who killed Deyda Hydara« på forsiden af avisen hver dag. Deyda Hydara var redaktør af avisen the Point. Den avis som den anklagede Pap Saine i dag er chefredaktør for.

Gambias præsident på heksejagt – ofre tæves til døde

Af Marianne R. Eskildsen
mre@herningfolkeblad.dk

Hundredevis af gambiere er blevet kidnappet og anklaget for trolddomskunster, og en oppositionspolitiker er blevet fængslet, fordi han skrev om det i avisen

At der stadig finder heksejagt sted i visse lande i Afrika, kommer måske ikke som nogen overraskelse. Men at det er præsidenten i et land, som står bag, lyder som en dårlig joke. Det er det bare ikke.

Da undertegnede var i Gambia for nylig udsendt af Games, Gambia Media Support, var det store samtaleemne at op mod tusind gambiere var blevet kidnappet og anklaget for at have forhekset præsidentens tante, så hun døde.

Halifa Sallah, en fremtrædende oppositionspolitiker, som skrev om forfølgelserne i den regeringsfjendtlige avis Foroyya, blev efterfølgende arresteret i sit hjem og anklaget for regeringsfjendtlig virksomhed og spionage.
Kidnapningerne fandt sted tæt på præsident Yahya Jammehs landsted, og præsidentens personlige livvagter, de såkaldte »Green boys«, var med under aktionerne rapporteres det.

Mange blev tvunget til at tilstå, at de er hekse, og i nogle tilfælde blev de tævet, til de var døden nær.
To af ofrene døde af nyreproblemer som følge af den væske, de blev tvunget til at drikke.

Et øjenvidne fortalte følgende beretning:
»Klokken fem om morgenen omringede det paramilitære politi landsbyen bevæbnet med geværer og skovle og truede indbyggerne med, at de ville slå dem ihjel, hvis de forsøgte at flygte. Alle blev grebet af frygt… børnene græd… Tilfældigt udvalgte de mere end 300 mænd og kvinder, mange af dem ældre, som blev tvunget til at stige ind i ventende busser og bragt til præsidentens hjemby. Her blev de klædt af og tvunget til at bade i og drikke mystiske væsker fyldt med urter. Mange fik øjeblikkeligt diarré og begyndte at kaste op, mens de lå hjælpeløse hen. Jeg var der i fem dage. Jeg oplevede den ydmygelse, det var. Jeg har svært ved at tro på, at den type behandling har fundet sted i Gambia i vore dage«.

Editorial meetings have changed Gambian papers

By Marianne R. Eskildsen
mre@herningfolkeblad.dk

Gambian newspaper The Point has experienced a small revolution thanks to the cooperation between the Gambia Press Union, GPU, and Danish Games, Gambia Media Support.

Editorial meetings are very important. We didn’t have them at all before, newseditor of Gambian newspaper The Point, Ebrima Sawaneh, tells.

Gambian newspapers used to have no priority of stories and no priority of pictures. That is if there were any pictures, and even then the same picture might have been used an unknown number of times.
This has all changed today. Since the Gambian Press Union, GPU, started cooperating with the Danish organisation Games, Gambia Media Support, daily editorial meetings have been introduced.
– Editorial meetings are very important. We didn’t have them at all before, newseditor of Gambian newspaper The Point, Ebrima Sawaneh, tells.
– And it has really improved the quality of our paper.

A big achievement
The editorial meetings have led to changes in many different areas at The Point.
– Every day we go through the latest paper, and we give critics, so that the next paper will be better. That is a big achievement for us. And nobody gets offended, that your colleague is critisizing you. You take it with good faith, Ebrima Sawaneh explains.
– The pictures that we bring in the newspaper are more up to date now. We need quality, and so we bought 3-4 digital cameras and UNDP, United Nations Development Project, gave us 5, and that has really improved the quality of the paper.

Workshop improved content
Danish reporter and trainer from the Danish school of journalism, Flemming Sejersen, was in the Gambia to make a workshop with the editors of Gambian newspapers. This really has made a difference in lay out and content, Ebrima Sawaneh tells.
– He exposed us to the use of a lead story. We didn’t have that before. And the training of the lay outers has greatly improved the quality of the papers’ look. The head of the paper is in color now, he tells as he points to the red colored head of one of the newspapers that covers his desk in his office at The Point.

A training problem
The editors also have been exposed to the issue of strategic planning – to have a mission statement of the paper.
– It helped us to plan what we aim to achieve in the future. In example the training of journalists and the management of our finances, Ebrima Sawaneh says.

Training of journalists is a problem. The Gambia doesn’t have a school of journalism, so the reporters learn from the bottom by working on the papers and from short-term courses, when it is possible.
– Due to lack of funds The Point hasn’t been able to send journalists to courses itself. But last year we had a reporter on a course in Ghana sponsored by the National Assembly of the Gambia to improve reporting on parliamentary matters.

We have to get sponsors if we want to send journalists on courses, Ebrima Sawaneh says.
The cooperation between GPU and Games has included some training of different groups of media workers such as photographers, reporters, lay outers etc. But the period of the training is too short, Ebrima Sawaneh finds.