Medier i Gambia

Mediesituationen i Gambia

Det er ikke bare vanskeligt – det er også farligt – at være journalist i Gambia. Her kan du møde gambiske mediefolk, der i korte indslag fortæller om en hverdag med censur og chikane mod journalister, et uopklaret drab på en kollega, konstant mangel på ressourcer til at udføre sit arbejde og de manglende muligheder for uddannelse.

Vagthunden er i elendig form

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Pressen bliver ofte kaldt den 4. statsmagt. Men medierne i Gambia har det svært.

Drabet

Myndighedernes angreb på medier og journalister – herunder trusler, tilfældige arrestationer og tortur – er blevet beskrevet som de værste i Vestafrika. Det ER farligt at være kritisk journalist i Gambia. Deyda Hydara blev myrdet.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Selvcensur

Medielovgivningen og myndighedernes praksis gør det umuligt for en professionel og uafhængig presse at eksistere i Gambia. Der er ikke fri adgang til information, og statsmagten kontrollerer de landsdækkende radiostationer, myndighederne driver den eneste landsdækkende tv-station, og Gambias private medier kæmper imod skrappe restriktioner og intimidering. Journalister og redaktører chikaneres, og mediehuse lukkes.  Det har ført til en tradition for selvcensur blandt journalisterne og medierne i Gambia.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Frygt for repressalier får selvcensuren til at blomstre blandt journalister i Gambia.

Mangler journalistisk uddannelse

Derudover har de fleste arbejdende journalister dårlige kompetencer i grundlæggende og videregående journalistik. En upræcis og overfladisk dækning af vigtige begivenheder og anliggender i det gambiske samfund er en af konsekvenserne. Dette forværres endvidere af niveauet på ledelse af mediehuse, redaktioner og layout kompetencer, og medieforvaltning generelt.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Gambia har slet ingen journalistuddannelse, så behovet for uddannelse er enormt.

Mangler penge

Mangel på økonomiske midler til at drive mediehusene er en kæmpe forhindring i det journalistiske arbejde. Gambia er Afrikas mindste land og størstedelen af den voksne befolkning er analfabeter, hvorfor markedet for de trykte medier er meget lille. Samtidig er Gambia et af Afrikas fattigste lande, hvilket hæmmer annoncemarkedet, der ellers ofte er med til at finansiere journalistik.

Hvad forårsager disse problemer?

Der er flere årsager til de problemer den gambiske medier er oppe i mod, som – med tid og hjælp – kan imødekommes.

1: Der mangler kapacitet til videregående uddannelse af journalister og der findes ingen grundlæggende journalistisk uddannelse i Gambia. Kun en brøkdel af de arbejdende gambiske journalister har derfor en formel uddannelse i journalistik. 2: De gambiske mediefolk har hidtil været dårligt organiseret,hvilket har besværliggjort kampen om pressefrihed og en professionel journalistisk standard.
3: TV og Radio er domineret af staten. Skarp statslig kontrol gør det svært at introducere moderne journalistiske og presseetiske standarder. 4: De gambiske printmediers råderum er begrænset. Det er meget dyrt at lave en avis i Gambia, og der er få indtægter at hente hjem via annoncer og abonnementer.
5: Mediehusene og journalisterne i Gambia mangler telefoner, computere og kameraer for at kunne udføre et professionelt journalistisk arbejde.

 

Læs den internationale rapport og pressemeddelelse fra The Observatory for Protection of Human Rights Defend (OBS) fra 22 juli 2011 om situationen i Gambia: The Gambia – Climate of fear amongst the community of human rights defenders