Vokseværk: GPU ansætter fire nye folk i sekretariatet

Af Lars Møller

Vores partner, Gambia Press Union, har fået vokseværk. Men støtte fra Open Society Foundation ansætter fagforeninger fire nye folk i sit sekretariat: En program manager, to program assistents og en ny bogholder. Chefen for det hele er Saikou Cessay, der er general secretary i foreningen og selv fultidsansat.
Open Society Foundation er mangemillionæren George Soros udviklingsfond, der støtter demokratiudvikling rundt om i verden.

Skal servicere hele mediesektoren
Forstærkning af GPUs sekretariat er vigtig, ikke bare for fagforeningen, men for hele mediesektoren. GPUs sekretariat er nemlig også sekretariat for den nye strategiske komité, som skal koordinere og understøtte landets medieudvikling i de kommende år.
Komiteen ledes af GPU og Informationsministeriet i fællesskab, men tæller repræsentanter fra hele mediesektoren og civilsamfundet.
Det er GAMES, der sammen med Media Foundation for West Africa (MFWA) og International Media Support (IMS), der har støttet det gambiske strategiproces.

Nu skal de lære det!
Den næste udfordring er at kapacitetsopbygge det nye GPU-sekretariat, så det også i praksis kan spille rollen som effektiv koordinator og rådgiver for de donorer, internationale NGOer og gambiske aktører, der arbejder med udvikling af mediesektoren.
Det arbejde er allerede i gang. Med støtte fra IMS har en kollega fra Zimbabwe netop været på mission for at lave kapacitetsopbygning af det nye sekretariat.